H.P. Hanssen, 1862-1936, dansk politiker, født på Nørremølle ved Sundeved

H.P.H. engagerede sig tidligt i kampen for danskheden i Sønderjylland og gjorde op med den

hidtidige protestpolitik, som indbefattede unge sønderjyders udvandring i stedet for tysk militærtjeneste.

Han mente man tjente danskheden bedst ved at påtage sig denne byrde og blive. Han fik sin uddannelse

i Tyskland og Danmark, bl.a. på Askov Højskole og i København. I 1888 bosatte han sig i Sønderborg som

journalist og redaktør af Sønderjyske årbøger. I 1893 flyttede han til Aabenraa, hvor han købte dagbladet

Hejmdal. Han var i 1888 medstifter af vælgerforeningen for Nordslesvig og blev som foreningens sekretær

Sønderjydernes førende politiske organisator Han medvirkede ved oprettelsen af mange organisationer,

bl.a. Skoleforeningen i 1892, der alle havde til formål at værne om danskheden. De tyske myndigheder

forsøgte ihærdigt at standse ham. I 1895 blev han arresteret og anklaget for højforræderi, men hurtigt løsladt.

H.P.H. valgtes i 1896 til den preussiske landdag og fik i 1906, da hans politiske rival Jens Jessen døde, tillige

sæde i den tyske rigsdag. Kort før Tysklands sammenbrud krævede han i en tale i Rigsdagen 23.10.1918, at

Nordslesvig blev genforenet med Danmark. Han kæmpede for den nuværende grænsedragning, men støttede

dog afstemningen i 2.zone. Han blev voldsomt angrebet af nationalistiske kredse, da han i juni 1919 indtrådte

i ministeriet Zahle som midlertidig minister for sønderjyske anliggender. Efter genforeningen deltog han kun

lidt i dansk politik, men var fra 1924-26 MF for det sønderjyske Venstre. Han redigerede fortsat Hejmdal og fik

stor indflydelse på den liberale mindretalsordning i Nordslesvig.

I maj måned 1936 døde H.P. Hanssen.

Ved begravelsen foreslog statsminister Th. Stauning oprettelse af H.P. Hanssens Mindefond.

En stor komité blev dannet af lederne af partierne og fra de sønderjyske foreninger.

14 af sønderjyderne var mænd, der har fået deres portræt i Folkehjems mindeværelse.